Hop til hovedindhold

Bliv frivillig til arrangementer på Mantzius

Har du lyst til at være frivillig til arrangementer på Mantzius og være med til at skabe gode oplevelser?

På Mantzius kan du være frivillig til arrangementer på to måder; som flex eller fast.

juleklip

Flex-frivillig

Som flex-frivillig byder du ind, når vi mangler en ekstra hånd til arrangementer, såsom fredagsbarer for børnefamilier, loppemarkeder og lignende.

Du har ikke faste vagter eller faste opgaver, og du bestemmer selv hvornår du tager en vagt. Opgaverne fordeles på dagen, og kan være alt fra bordopstilling, skilte-skrivning, barsalg, oprydning, osv. 

Skriv dig op: Bliv frivillig på Mantzius

Fast frivillig til koncerter og shows

Vil du være med til at byde gæster velkommen indenfor, lange drikkevarer over disken, mens musikken spiller, og sørge for at forplejningen af de optrædende er i top? Så kan du blive en del af vores hold af faste gruppe af koncertfrivillige.

Det er vigtigt, at du er ansvarsbevidst, rummelig og interesseret i god service og fællesskab. 

Vi forventer, du tager minimum to vagter pr. måned.

Pt. søger vi ikke nye frivillige til koncerter og shows, men du kan skrive dig på venteliste, og så kontakter vi dig, når vi mangler.

Skriv dig op: Bliv frivillig på Mantzius