Gå til hovedindhold

Adfærdskodeks - sådan er vi sammen på Mantzius

Mantzius er et levende koncert- og kulturhus i konstant udvikling, hvor det skal være trygt, meningsfuldt og sjovt at være frivillig, gæst, bruger, medskaber, artist og ansat. Derfor har vi værdier, normer og retningslinjer for adfærd, som vi alle følger, når vi er på Mantzius.

  • Alle har ret til en tryg og bekymringsfri oplevelse på Mantzius. Vi møder derfor hinanden med tillid, respekt, anerkendelse og et åbent sind.
     
  • Det er både acceptabelt, produktivt og ofte nødvendigt at begå fejl, særligt i et hus under udvikling. Vi udviser derfor tolerance og tålmodighed overfor hinanden.
     
  • Diversitet er en styrke og forudsætning for udvikling og innovation.
     
  • Vi løfter i flok og hjælper hinanden på tværs af fagligheder og bundne opgaver, hvis det er nødvendigt.
     
  • Vi taler ordentligt til hinanden og giver os tid til at lytte, forstå og sætte os selv i hinandens sted - især når vi er uenige. Kritik er velkommen, så længe den er konstruktiv, løsningsorienteret og i en ordentlig tone til rette modtager.

Vi har et fælles ansvar for, at alle trives:

  • Vi tolererer ingen former for grænseoverskridende adfærd - hverken fysisk eller psykisk.
     
  • Vi er bevidste om, at grænser og humor er forskellige.
     
  • På Mantzius kan vores frivillige, ansatte, brugere og gæster trygt sige fra og sige stop.

Oplever du adfærd på Mantzius, som ikke er i overensstemmelse med adfærdkodekset er det vigtigt, at du enten:

  • italesætter det direkte til vedkommende
     
  • taler med en, som du er tryg ved og som kan hjælpe
     
  • går til en af de ansatte på Mantzius.

Vi har alle ansvar for en tryg kultur og en positiv oplevelse, når vi træder ind ad dørene på Mantzius.

Spørgsmål til Mantzius' adfærdskodeks kan rettes til leder af Mantzius, Andreas Linnet Jessen. 

Kontakt os

Mantzius' adfærdskodeks [PDF]

Mantzius’ adfærdskodeks er skabt på baggrund af samtaler med husets brugere, ansatte og frivillige, og med inspiration fra Gimle’s Code of Conduct og Klaverfabrikkens samværspolitik.