Keramikværkstedet på Mantzius
Du finder keramikværkstedet i Værkstedsfløjen på Mantzius. Alle kan blive brugere af keramikværkstedet.
Sådan bliver du bruger af værkstedet
- Er du erfaren inden for keramik, og har været på keramikkurser og/eller lavet keramik i mange år, skal du blot deltage i et introduktionsmøde.
- Hvis du er ny inden for keramik, så skal du deltage på begynder-keramikkursus, som udbydes af Nordsjællands Aftenskole.
Introduktionsmøderne
Til intromøderne bliver du introduceret til alt du skal vide ift. lokalerne og værkstedet, bl.a. hvordan det er organiseret og hvordan du gebærder dig i værkstedet, samt hvad forventninger er til medlemmer.
Tilmeld dig intromøderne:
Begynder-keramikkursus
Hvis du er helt ny inden for keramik-verdenen er det nødvendigt, at du deltager på et grundkursus i keramik, som udbydes af Nordsjællands Aftenskole. Kurserne giver dig en kendskab og egen erfaring med processerne i at lave keramik.
Grundkurserne afsluttes med et introduktionsmøde til værkstedet, så du kan blive medlem af keramikværkstedet og få udleveret nøglebrik.
Find kurserne her:
Der kommer løbende datoer for intromøder og grundkurser.
Når du har deltaget i intromødet og evt. grundkurset, har du "kørekort" til værkstedet og får en nøglebrik, så du kan komme ind.
Spørgsmål og svar
-
Der er et kontingent på 450 kr. i kvartalet, for at være en del af keramikværkstedet. Kontingentet går til at drive værkstedet, købe nye værktøjer og inventar, samt til aflønning af den værkstedsansvarlige (som er der i 15 timer om ugen og står for den bemandede åbningstid, sparring med arbejdsgrupper og medlemmer, købe ind og introduktionsmøder).
Den lave pris for kontingent, forudsætter at medlemmerne tager del i værkstedets vedligehold. Det betyder at alle skal bidrage ved enten at deltage til arbejdsdage eller være aktiv i en arbejdsgruppe.
Udover kontingent, betaler du for ler efter vægt. I lerprisen er der indberegnet brænding og glasur. Pris på ler og information om betaling finder du i værkstedet.
-
Alle brugere/medlemmer er som sagt forpligtiget til at deltage på arbejdsdage eller være aktiv i en arbejdsgruppe, samt at gøre grundigt rent efter sig selv, og generelt passe godt på værkstedet. På introduktionsmøde får du en masse information om hvordan du gebærder dig og adgang til et drev, hvor du bl.a. kan finde information om do’s and dont’s, som alle medlemmer skal følge.
Derudover opfordrer vi brugere til at deltage i fællesskabet, og til at tage initiativ til hyggelige sociale stunder, eller stable andre ting på benene.
Som bruger af værkstedet er man ambassadør for Mantzius og for keramikværkstedet, så fortæl endelig om tilbuddet til folk I møder på jeres vej!
-
Du får adgang til værkstedet, når du har deltaget i et intromøde til værkstedet. Der kommer flere intromøder i september og oktober 2025. Linket vil fremgå her på siden i løbet af august.
Hvis du er helt ny inden for keramik-verdenen er det nødvendigt, at du også deltager på et grundkursus i keramik, som udbydes af Nordsjællands Aftenskole. Tilmeld dig her:
Når du har deltaget i et introduktionsmøde til værkstedet og du evt. har deltaget i grundkurset, har du så at sige fået et ‘kørekort’ til keramikværkstedet, og du kan derefter få en nøglebrik, så du kan komme ind.
OBS: Du skal være over 18 år for at blive medlem, men du er velkommen til at komme forbi som gæst med et voksent medlem indtil du er fyldt 18.
-
Du kan ikke booke tid, som det er lige nu.
Hvis du vil følge med i hvornår den værkstedsansvarlig har bemandet tid, eller hvornår ovnen sættes over, så kan du følge med inde i Facebookgruppen, som du inviteres til, når du er blevet medlem. Derudover sender den værkstedsansvarlige et nyhedsbrev ud til brugerne.
Er du uerfaren anbefaler vi, at du benytter den bemandede åbningstid. Er du erfaren kan du med fordel anvende den ubemandede åbningstid.
-
Du skal bruges det ler, som er tilgængeligt i værkstedet. Dette er nødvendigt, så vi ikke risikerer, at der kommer forkerte lertyper ind i ovnen, som kan springe og ødelægge andres ting, eller at glasuren løber og brænder fast. Værkstedet har forskellige stentøjsler og procelænsler.
Der er et stort udvalg af dyppeglasurer og begitning at vælge i mellem, men hvis du har særlige glasurønsker, så er der er glasurkatalog, hvor der står hvilke typer du må bruge på emner der brændes i værkstedet. Hvis du har en favoritglasur, som ikke er i kataloget, så snak med den værkstedsansvarlige om det – hun skal godkende glasuren inden den bruges ifbm. værkstedet.
-
Ja, det kan du godt. Du kan købe en lille kasse til indkøbspris, hvor du kan opbevare dit eget værktøj. Det der ikke kan være i kassen, skal du tage med hjem.
Hvis du har rester af dit indkøbte ler, kan du opbevare det på hylder i værkstedet – husk at skriv navn på.
-
Der er en Facebookgruppe, som alle brugere af keramikværkstedet inviteres ind i, når de har været til intromøde.
I gruppen kan du holde dig opdateret på, hvad der sker i værkstedet, og række ud, hvis du gerne vil mødes med nogle andre brugere eller få sparring på et spørgsmål om formgivning, glasur osv.
-
Ja, men den kontingentbetalende bruger er ansvarlig for, at alt foregår efter værkstedets retningslinjer.
Du må dog max have to gæster med ad gangen. Gæster over 18 år betaler 50 kr. i gæstebeløb.
Vi henviser til værkstedets åbne keramikworkshops, som afholdes i ny og næ. Her kan alle deltage mod en lille engangsbetaling.
-
Der er pt. to sparkeskiver, samt borde og stole med plads til 12 personer. Derudover er der et tilstødende lokale med tørrehylder, glasurer, osv., et ovnrum med opbevaring til ovnklar eller brændte emner, og et lagerrum.
-
Det gør en kyndig arbejdsgruppe, som sørger for at der er et godt flow og tingene bliver brændt forsvarligt.
-
Du skal tage fat i Alex, der er tekniskserviceansvarlig på Mantzius, og aftale hvornår du kan komme og hente en ny nøglebrik.
Der er et gebyr på 150 kr., for at få en ny nøglebrik. Beløbet overføres til værkstedet Mobilepay #56528.
-
Du skriver til mantziusmedskaber@rudersdal.dk og oplyser om at du ikke vil være medlem længere. Derefter afleverer du din nøgle (enten i bemandet tid til Mette eller i postkassen ved værkstedet) – OBS: Du har en måned til at aflevere nøglen, da andre skal bruge den, ellers bliver der pålagt et gebyr.
Du skal opsige inden næste kontingent opkræves, og du kan ikke får refunderet noget af kontingentbeløbet, hvis du opsiger midt i en periode.
-
Du må ikke bruge værkstedet til at lave kommerciel produktion og salg. Det er udelukkende hobby-keramik, som må laves i værkstedet.
Det eneste sted medlemmer må sælge keramik, der er lavet gennem værkstedet, er på Mantzius. Det kan f.eks. gøres, hvis medlemmerne har arrangeret keramik dag i værkstedet eller i foyeren, hvor de viser hvad de har lavet og sælger noget af det til en rimelig pris.
-
Det er Mette Nielsen, som bor i Birkerød og til dagligt har sin egen keramikvirksomhed.
Mette laver ugeskema, står for introduktionsmødet til værkstedet, har overblik over brugen og vedligehold, og er tilstede i den bemandede åbningstid, så brugere af værkstedet kan få hjælp og sparring.
Mette kan kontaktes på mantziusmedskaber@rudersdal.dk
Kontakt
Har du spørgsmål, så skriv til mantziusmedskaber@rudersdal.dk