NYHED: Lokale, unge musiktalenter spiller koncert og bliver vurderet af professionelle på MantziusLive

8. juni præsenterer Ung i Rudersdals Rude Studios unge musiktalenter fra deres øvelokaler, studie og musikfællesskab for unge. Koncertaftenen er gratis og foregår på MantziusLive.

Denne aften kan du møde de tre unge musiktalenter Flower Tales med forsanger Emil Jeppesen, Tobias Albert og Oliver Sommer. Det er tre  dygtige optrædende, der alle skriver deres eget musik og er snart på vej til at kunne leve af det. Tobias Albert er eksempelvis blandt de udvalgte til årets DR P3’s talentudviklingsprogram KarriereKanonen.

  

Alle navne spiller ørefaldende folk/popsange og skal optræde foran et publikum, hvor der iblandt vil være et panel af professionelle musikere og musikbranchefolk, som efter koncerten vil give konstruktiv feedback på de unges optrædener.

 

Flower Tales, Tobias Albert og Oliver sommer er en del af Ung i Rudersdals Rude Studios. Rude Studios er et musikfællesskab på Kulturcenter Mariehøj med lydstudie og øvelokaler. Her øver en stor del af kommunens unge musikere og bands. Aftenen er arrangeret af Rude Studios og afholdes af unge fra kommunen. Arrangementet er gratis.

 

Dørene åbner kl. 19. 

 

Program:

Kl. 19.30: Oliver Sommer

Kl. 20.15: Tobias Albert

Kl. 21.00: Flower Tales

 

Læs mere om koncertaftenen og de tre musiktalenter HER og tag med på MantziusLive og støt op om kommunens unge musiktalenter!