INTERVIEW: Halfdanskerne

"[...] udover det, at de gamle viser og sange er yderst velegnede til at skabe fællesskab og være baggrund for hyggelige oplevelser sammen, har de simpelthen også en kvalitet, som det kan være svært at finde i mange nye sange. Og det kan publikum mærke."

I år kan visetrioen Halfdanskerne fejre 10 års jubilæum som ekstraordinært medrivende og moderne formidlere af den danske visetradition. Som navnet antyder, er det særligt store danske digtere som Halfdan Rasmussen og Benny Andersen, orkesteret - og deres publikum - har forelsket sig i, men de har flere es i de elegante ærmer, når de vender tilbage til deres oprindelige base i det Nordsjællandske. 13. maj besøger de MantziusLive med deres jubliæumsshow, og vi har talt med trioen om digtere, sangfællesskaber og deres egne danske yndlingssange.

 

Halfdanskerne har 10 års jubilæum i år – stort tillykke! Vi glæder os til at være med til at fejre jer d. 13. maj. Kan I løfte lidt af sløret for, hvad publikum kan forvente af koncerten med jer på MantziusLive? 

"Tusind tak. Vi glæder os også. Og publikum kan glæde sig til at opleve vores jubilæumsshow, som både indeholder en række af vores mest populære fortolkninger fra vores 10 år som viseorkester og en lang række nye numre, hvor vi har spredt os over en lidt bredere kreds af danske digtere end tidligere. Der bliver både tekster af vores ”kerne-digtere” Halfdan Rasmussen og Benny Andersen og af Jeppe Åkjær, Klaus Rifbjerg, Tove Ditlevsen mfl. Og så kan man i vores nye show for første gang opleve et Halfdan Rasmussen-digt, som vi selv har sat musik til."

 

Kan I fortælle os lidt om, hvordan Halfdanskerne oprindeligt kom i stand?

"Historien om Halfdanskerne startede i 2008. Vores guitarist og sanger Mads Westfall og vores harmonikaspiller og sanger Lars Grand mødte hinanden tilfældigt ved en koncert, hvor de begge optrådte som solister med egne sange. De faldt i snak, og ved et temmelig usandsynligt sammentræf viste det sig, at de to dengang relativt unge mænd tilfældigvis begge var interesserede i viser. Mads havde længe haft lyst til at udleve sin kærlighed til Halfdan Rasmussens sangtekster, og Lars havde en drøm om at lave et band med fokus på Benny Andersen. De mødtes til en frokost, og under karrysilden opstod idéen om at kombinere fortolkninger af de to digtere i ét orkester. Da Lars spurgte Mads, om han havde en idé til et bandnavn, udbrød han: ”Det skal da hedde Halfdanskerne”, og så var det på plads. Snart fandt de frem til den fra Jylland emigrerede kontrabassist Rasmus Vennevold, som Lars kendte fra fælles koncerter, og så var det, som skulle blive til Danmarks mest populære viseorkester, en realitet."

 

Den danske sangtradition er allestedsnærværende og noget af størrelse – hvordan vælger I, hvilke viser og sange I vil fortolke i bandet?

"Da vi startede for 10 år siden, var det ikke så svært. Dengang lå der et kæmpe tag-selv-bord med fantastiske sange af Halfdan og Benny, som vi bare kunne gå i gang med. Alligevel brugte vi lang tid på at udvælge dem, som vi syntes gav mening i vores tid, og som vi følte vi kunne tilføje noget musikalsk og fortolkningsmæssigt. Nu har vi efterhånden fortolket mange af de største sange af de to og også fremført en række sange af andre digtere, som lå lige for – Frank Jæger, Piet Hein, Sigfred Petersen, Tove Ditlevsen – så nu er det blevet lidt sværere. Vi bruger meget tid på at finde digte og viser, som kunne passe ind, og det er normalt kun ca. hver anden sang, vi tager op, som rent faktisk ender i vores show. I vores jubilæumsår har vi dog taget lidt lettere på, om sangene lige passede ind i ”den Halfdanske familie”, og simpelthen fortolket de sange, vi har haft lyst til."

 

Noget af det, der binder os sammen gennem danske sange, er sproget – hvad er jeres forhold til sprog og litteratur?

"Som hos danskerne generelt er det vist ret forskelligt. Der er forskel på, hvor meget vi har læst, og hvordan vi bruger det i vores hverdag, men vi er fælles om en oplevelse af, at de viser og sange, vi har på repertoiret, kan noget ganske særligt. Det skyldes selvfølgelig de flotte tekster, som stadig kan røre folk her mellem 30 og 100 år efter, de blev til, og også i høj grad de fantastiske melodier, som er skabt af folk som Benny Andersen selv og Mogens Jermiin Nissen, der ofte leverede melodier til Halfdan Rasmussens digte. Det er melodier, som trækker på mange forskellige genrer, som ofte har spændende akkord-forløb, og som man kan få noget ganske særligt ud af det, hvis man bare bruger tid nok i øvelokalet."

 

Fællessang og fortolkninger af viser og salmer er meget oppe i tiden – hvad tror I, det skyldes?

"Helt banalt er det jo nok en længsel efter en mere enkel tid, efter sammenhæng og fællesskab, men vi tror også der er mere i det. I de gamle sange var der en plads til at gøre noget ud af både teksterne og musikken. I dag ser man ikke ofte sange med tekster af store digtere, og musikken kommer ofte til at være underordnet en radiovenlig produktion. Så udover det, at de gamle viser og sange er yderst velegnede til at skabe fællesskab og være baggrund for hyggelige oplevelser sammen, har de simpelthen også en kvalitet, som det kan være svært at finde i mange nye sange. Og det kan publikum mærke."

 

Hvad er jeres egen danske ”sangkanon”?

"Hvis vi må tillade os at tage udgangspunkt i vores eget repertoire, kunne den se sådan ud:

  1. Noget om helte (Halfdan Rasmussen/Robert Norman)
  2. Hilsen til forårssolen (Benny Andersen/Povl Dissing)
  3. Barndommens gade (Tove Ditlevsen/Anne Linnet)
  4. Svantes lykkelige dag (Benny Andersen)
  5. April, april (Bedstefar, tag dine tænder på) (Frank Jæger/Tony Vejslev)"