Spring til indhold

Information om COVID-19 og livearrangementer

MantziusLive følger myndighedernes retningslinjer og anbefalinger til sikker afholdelse af livearrangementer. Læs vores gældende retningslinjer nedenfor.

MantziusLive følger situationen med COVID-19 nøje og har udviklet en grundig procedure for afholdelse af livearrangementer, der efterlever myndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Vi vurderer hvert enkelt arrangement dagligt oplyst af aktuelle udmeldinger. Myndighederne justerer deres retningslinjer og anbefalinger løbende. Derfor opdaterer vi også vores procedure samt husets egne retningslinjer for livearrangementer på MantziusLive løbende.

 

Sådan går du til livearrangementer på MantziusLive:

  • Mundbind: Du skal bære mundbind/visir på MantziusLive, når du ikke sidder ned. Vores personale bærer også mundbind/visir.
  • Håndhygiejne: Du skal desinficere hænder, før du kan få adgang til MantziusLive. Håndsprit er til rådighed på relevante punkter ved indgangen. Der er mulighed for grundig håndvask på vores toiletter.
  • Afstand: Du bedes holde afstand og vise hensyn til medpublikum og personale på MantziusLive. I den forbindelse beder vi også om, at råb og sang begrænses.
  • Siddepladser: Alle arrangementer afholdes pt. udelukkende med siddepladser. Livearrangementer for et siddende publikum er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet, og vi afholder fortsat vores arrangementer i overensstemmelse med gældende retningslinjer. MantziusLive har en maximum publikumskapacitet på 220 personer i salen under gældende retningslinjer.
  • Udskænkning: Al udskænkning stopper kl. 22. Vi anbefaler, at du køber dine drikkevarer før arrangementsstart, da vi i forvejen guider publikum ud ad en dedikeret udgang umiddelbart efter endt arrangement.
  • Symptomer: Oplever du symptomer, eller afventer du testsvar på arrangementsdatoen, beder vi dig om at blive hjemme.

 

Hvad kan retningslinjerne betyde ifm. mit billetkøb?

Du kan opleve ændringer i et arrangements dato og/eller starttidspunkt. I tilfælde af dette bliver du kontaktet direkte af Ticketmaster på e-mail med informationer om dit arrangement. Billetter købt til stående koncerter bliver automatisk konverteret til unummererede siddepladser, indtil andet udmeldes. I nogle tilfælde kan MantziusLive være nødsaget til at konvertere billetter købt med nummererede siddepladser til unummererede siddepladser for at sikre kontrol og opsyn med opstillingen ift. afstands- og pladskrav.

 

Når du ankommer til MantziusLive:

Der vil være 1 indgang til MantziusLives arrangementer: Entré foregår udelukkende via MantziusLives officielle indgang, der tilgås fra haven. Indgangen er bemandet fra 1 time før arrangementsstart, hvor vores personale vil være til stede for at guide dig godt igennem billettering. Vi anbefaler, at du kommer i god tid og har dine billetter klar, så vi kan minimere ventetid og køstørrelse. Når du og dit selskab ankommer, skal I stille jer i kø foran indgangen, hvor der vil være afstandsmarkeringer. Det er påkrævet at desinficere hænder, før du kan få adgang til MantziusLive. Håndsprit er til rådighed på relevante punkter ved indgangen. Husk at du skal bære mundbind på MantziusLive, når du ikke sidder ned. 

 

Før arrangementet - seating/pladsanvisning:

Når du har vist billetter, vil du og dit selskab blive anvist siddepladser. Gå derfor ikke ind i salen på egen hånd og respektér personalets anvisninger. Selvom der er andre ledige pladser i salen, skal du og dit selskab forblive på de pladser, som I er blevet anvist. Dette er for at sikre afstand mellem gæster og skabe en tryg liveoplevelse for alle. Vi spritter alle siddepladser og hyppigt berørte kontaktflader af før hvert arrangement, ligesom vi spritter samme områder af i pauser, såfremt der er flere arrangementer samme dato. 

 

Under arrangementet:

Livearrangementer afholdes for nuværende udelukkende for et siddende publikum, og vi beder om, at du bliver siddende under hele varigheden. Toiletbesøg er naturligvis en undtagelse, men vi henstiller til, at unødig færden begrænses. Vi beder desuden om, at du ikke synger, råber, fløjter og/eller pifter under arrangementet, selvom det kan være svært at lade være. Husk at du skal bære mundbind på MantziusLive, når du ikke sidder ned. Mundbind må gerne tages af, når du sidder på din plads under arrangementet.

 

Efter arrangementet:

Når arrangementet er slut, bedes du blive siddende, indtil andet meddeles. Vi sluser publikum ud i hold, så vi ikke bliver for mange samlet ét sted. Der vil være dedikerede udgange fra MantziusLive, og du bedes følge personalets anvisninger, mens du forlader salen og kun benytte den/de angivne udgange.

 

Ovenstående tiltag - samt Kulturcenter Mantzius' generelle retningslinjer for færden i huset og brug af aktivitetslokaler - er lavet for, at MantziusLive kan følge myndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Derfor skal personalets anvisninger altid følges. Sker dette ikke, har personalet mulighed for at bede en gæst om at forlade huset. Vi anbefaler dig til også altid at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forebyggelse af smitte.

 

Læs MantziusLives/Kulturcenter Mantzius' samlede COVID-19 brugs- og beredsskabsplan her.

Læs Kulturcenter Mantzius' COVID-19 retningslinjer for brug af aktivitetslokaler her.

Læs Sundhedsstyrelsens generelle COVID-19 råd på deres hjemmeside.

 

Tak fordi du hjælper os med at overholde vores retningslinjer!

- Vi glæder os til at tage godt imod dig på MantziusLive.