Nyhed
Kom til møde i Brugerforum den 22. april
Er du en del af et fællesskab på Mantzius? Laver du arrangementer eller har din daglige gang i huset? Så kom til møde i Mantzius’ Brugerforum den 22. april.
Mantzius' Brugerforum er for dig, der er bruger, medskaber, en del af en forening eller frivillig på Mantzius.
Brugerforum er her I lærer hinanden at kende, finder ud af, hvordan I eksisterer sammen og hvordan I kunne tænke jer, at jeres gang på Mantzius bliver endnu bedre.
Næste møde i Brugerforum er onsdag den 22. april 2026 kl. 16.30-18 i restaurantområdet på Mantzius
Til mødet kan du bl.a. blive klogere på:
- Den fremtidige forpagtning af spisehuset på Mantzius. Hvad drømmer du om som bruger af Mantzius?
- Årshjul: Få viden om de tematikker, der er i fokus på Mantzius i 2026, så du som bruger kan være med til at arbejde på udviklingen.
- Fundraising: Niels Erik Wischmann, bestyrelsesleder for Mantzius’ bestyrelse og indehaver af Wischmann Innovation og Kunstgreb, deler ud af sin viden fundraising og hvordan du søger penge til dit næste projekt.
Alle brugere af Mantzius er velkomne til mødet. Ingen tilmelding nødvendig, bare mød op.
Spørgsmål? Skriv til Luna på lunp@rudersdal.dk